Jesper Møller-Andersen
Cand. jur., bachelor i litteraturvidenskab,
fhv. lektor, advokat (L)
Forlægger, forlagsredaktør, forfatter,
Foredragsholder (om kunstforståelse og litteratur)
jesper@jmajma.dk
Dagens digt 29/5 2021 859
TEGNING AF HARALD GIERSING "Casanova og fru F."
Jeg tænkte, jeg sku' sige noget klogt om det jeg ve'
men det, der her kan siges, kan enhver jo bedre se
Kun: Giersing dør i syvogtyve. Så billedet er "frit"
- altså brugen af det; selve billedet er mit.
Jeg skriver hver dag "dagens digt". De kan ses på Facebook, men fremover også her på hjemmesiden jmajma.dk
Dagens digt den 31/5 2022 - 861
"Fræk som en slagterhund"- er det så'n jeg syner
når I ser efter og betragter?
Protest! Fræk nok måske er jeg
men ikke meget af en slagterF
Dagens digt den 30/5 2022
Den dårligst klædte af alle generationer
var vi mænd og til en vis grad vore koner
forvaskede og slidte jeans var brug og skik
for dem der ikke gik i det forfærdeligste hønsestrik
I den kommende uge får jeg lidt travlt. Jeg har valgt - i stedet for at nyskrive "Dagens digt" -
at slå "7 epigrammer om et kærlighedsforløb" op. Jeg har skrevet dem engang i 80'erne.
Dagens digt den 28/5 2022 er alle 7 epigrammer om et kærlighedsforløb med postscriptum "50 år efter."
POST SCRIPTUM - 50 ÅR EFTER
Det er ikke digte jeg pludselig fandt
jeg vidste præcis hvor de var
jeg aner ikke til hvem (eller om) de blev sendt
men jeg ved, jeg fik ikke svar
Dagens digt 27/5 2022 - 857
FRIGØRELSEN
Så står man en blæsende forårsdag
og føler at hjertet bli'r let
- jeg fatter ikke hvor du blev af
og hvorfor jeg dog har grædt
POST SCRIPTUM - 50 ÅR EFTER
Det er ikke digte jeg pludselig fandt
jeg vidste præcis hvor de var
jeg aner ikke til hvem (eller om) de blev sendt
men jeg ved, jeg fik ikke svar
Dagens digt 26/5 2022 - 856
HADET
Da mærker man harmen langsomt gro
og mørkne ens lyse sind
Man så det hele som faldet til ro
men var kun naiv og blind
Dagens digt 25/5 2022 - 855
MINDET
Så soler man sig i det der var
den varme man aldrig har glemt
og nøjes med de - nu - udtømte svar
og det er forbandet nemt
Dagens digt 24/5 2022 - 854
REFLEKSIONEN
Man tænker - forstår - og syns igen
man fatter "din" melodi
men der er jo bare det lille men
at ballet - det er forbi
Dagens digt 23/5 2022 - 853
ULYKKEN
En dag er der intet svar
- end ikke et lille nej
- så står man fuldkommen bar
og syns man ha mistet sig
Dagens digt 22/5 2022 - 852
TVIVLEN
Den første gang man må græde
- en gråd der stadig er smuk -
i tvivl om den andens glæde
- man fatter ikke et suk
Dagens digt 21/5 2022 - 851
LYKKEN
Midt i det hele står man
og synes der finder kun ét
hele ens verden jubler
og resten er ligefedt
Dagens digt 20/5 2022 - 850
Jeg fortsætter med lånte ord. Her en måske mindre ånd, men teksten (med melodi) er nok mere kendt. Jeg tror den hænger i manges ører:
"Words!
Words! Words! I am sick of words ...
... Don't talk of love ...
... Don't talk of spring ...
... Don't talk of fall
don't talk at all ...
(Alan Jay Lerner i "My Fair Lady", 1956 - jeg kunne ikke finde det tilsvarende i Shaw's "Pygmalion", 1914)
Dagens digt 19/5 2022 - 849
Så skete det, der måtte, ske
min pen er løbet tør
men der er ingen der vil se
om jeg har brugt det før
det digt jeg sætter på i dag
Men det er stadig et bedrag
som kvæler al mit selvbehag
Så det er derfor jeg erstatter
mig selv i dag med en forfatter
af første rang, I får en sang
af Pusjkins vers om "Don Juan"
Onegin, som han bliver kaldt
et enkelt vers - og det bli'r alt
"... Kom! End min tvivl! Maaske jeg drømmer,
Maaske det Hele er en svag,
En uerfaren Sjæls Bedrag
Som Skæbnen knuser og fordømmer. -
Ske, hvad der maa! Nu har jeg lagt
Min Skæbne helt i dine Hænder,
Min Smertes Offer dig er bragt,
Min Bøn til dig om Værn sig vender.
Husk paa, jeg er alene her.
Ingen forstaar mig. Jeg maa grue.
Snart slukkes vist min Tankes Lue,
Min Undergang jeg for mig ser.
Kom! Væk mit Hjertes Haab til Live
Blot med et Blik! Hvis alt er endt
Saa dræb min Drøm og lad mig blive
Knust af den Skam, jeg har fortjent ..."
Af Tatjanas brev til Onegin (Alexander Pusjkin (1799-1837), 1833) i P. A. Rosenbergs gendigtende oversættelse fra 1930.
Dagens digt 18/5 2022 - 848
Hun vinker fra balkonen
og ser ham køre bort
Hun tæller uger, dage
og skriver - langt og kort
Og hun bli'r ved at skrive
og vente spændt på svar
som kun vil udeblive
Så meningen er klar
Han la'r sig ikke tæmme
- hver har de deres liv -
men hun kan ikke glemme
og skriver stadig: "Skriv!"
Det skriger ud i luften
det meningsløse råb
Så mister hun fornuften
og også sidste håb
Han danser gennem livet
hun sidder ensom dér
Til ham blev alting givet
- hun ejer intet mer'
Parafrase over Pusjkins (1799-1837) "Eugen Onegin" (1833).
Men sådan går det jo ikke hos Pusjkin. Tatjana ender i et ægteskab med en højtstående mand (Fyrst Gremin), som hun ikke elsker. Eugen kryber og beder, og hun elsker ham stadig, men afviser ham.
Pusjkins historie er bedre end min - no wonder.
Dagens digt 17/5 2022 - 847
En historie fra det virkelige liv, eller det, der ligner.
I den hede eftermiddagssol starter en lille bil - en Fiat 500 - i Brenzone og kører nordpå langs søen. Omkring Porto drejer den til højre ad Via del Sole, der snor sig op mod Punta Veleno i Monte Baldo bjergene.
Ved rattet sidder en kvinde af ubestemmelig alder. Hun kan være 50, hun kan være 60 - men hun er 80.
Hun kan ikke forklare - men bliver heller ikke bedt om det - hvorfor hun udsætter sig for den ubarmhjertige sol på den støvede vej, der nu har skiftet navn til Via Prada.
Ved Punta Veleno standser hun, stiger ud og går om på den anden side af bilen - den der vender mod søen.
Hun ser ud over søen, lukker øjnene og fremkalder for sit indre blik billedet af sig selv og sin familie. Hustru, mor og husmor har hun været - og boet ved Gardasøen - hele sit liv.
Nu må det slutte tænker hun. Sætter sig ind i bilen og kører videre op i Monte Baldo bjergene.
Man ser hende aldrig mere, hører intet og ingen ved, hvad der er blevet af hende.
På Asylet i Verona får Paolo Marco - hendes mand - besked om hendes forsvinden. Han forstår ikke, hvad de siger, men beder dem hilse.
Børnene tænder lys for hendes sjæls frelse på jomfru Maria altrene i kirkerne, hvor de bor.
Efter et par dage fjerner en kirketjener resterne af lysene.
Og således forsvinder de sidste spor af Anna Maria Magdalena Marco.
Gud være hendes arme sjæl nådig, hvad enten den stadig befinder sig på jorden eller er draget hinsides.
Amen kunne vi fristes til at sige - men det ved vi jo ikke.
Aktuelle Foredrag
1) Kunsten at se på kunst 1
Motiv, emne og indhold
Billeder består grundlæggende af tre ting: motiv, emne og indhold. Hvad er det, der er malet, hvilken fortælling ligger der i det (hvis der er en fortælling), og hvilke tanker og følelser ønsker kunstneren at udtrykke og sætte i gang med sit maleri.
Billedet for billedets skyld
En del moderne kunst har et motiv, der mindre præcist eller slet ikke ligner virkeligheden. Og en del billeder har ikke en fortælling eller en tankeverden, de skal viderebringe. Billeder, hvor de klassiske formsprog og den klassiske idéverden er i opløsning, og billedsproget taler mere umiddelbart til os.
Billedets komposition - Hvordan udfylder kunstneren lærredet
Det gyldne snit, renæssancens billedopbygning, linjer, perspektiv, geometriske figurer, placering i flade og dybde, balance, det åbne rum og det udfyldte rum.
At invitere omverdenen ind i billedet
Hvordan sprænger kunstneren rammen. Vi ser på afskæringer, antydninger, der skal gøres færdige i beskuerens hoved, blik der er rettet mod noget uden for billedet, forkortninger, der når ud over rammen, indhold der inddrager beskueren, og andet, der rækker ud over selve billedet.
Foredrag med PowerPoint-præsentation
2) Kunsten at se på kunst 2
Bevægelse
Malere kan ved forskellige virkemidler få det til at se ud som om, personer er i bevægelse. Vi skal se på dansende, personer i balance og uden for balance, dobbelttegninger og opløsning af figurer. Aftegning af bevægelse i klæder, aftegning af blæst, forvirring som bevægelsesmoment.
Farver og lys
Kunstnere anvender ofte komplementærfarver (f.eks. rød og grøn) for at skabe balance og ro i billedet. Og varme og kolde farver (f.eks. rød og blå) for at trække ting frem eller tilbage i billedet. Og lyse og mørke farver og nuancer for at vise lys, lyskilder og afspejling af lys.
Fortætning og forsimpling
Kunstneren kan indbygge en kraft i billedet ved at fortætte motiv og farver. Og han kan forsimple billedet, så det bliver let tilgængeligt og umiddelbart forståeligt.
Det nøgne og det halvnøgne
Siden renæssancen har den nøgne krop spillet en stor rolle som motiv. Det kan virke uskyldigt, men det kan – og skal ofte – virke pirrende. De klassiske legender og fortællinger i bibelhistorien har givet kunstnere rig lejlighed til at fremstille det nøgne menneske.
Vurdering af et kunstværks kvalitet
Professor i filosofi ved Odense Universitet, David Favrholdt, forsøgte i år 2000 at opstille en målestok for kunstværkers kvalitet. Han blev stærkt kritiseret fra mange sider, men ingen har før eller siden forsøgt så konsekvent at opstille regler for, hvad god kunst er. David Favrholdts 10 parametre gennemgås ved en analyse af et billede af Harald Giersing.
Portrætter og parafraser
Sluttelig skal vi se på det særlige ved portrætkunst og på billeder, der er bygget over en anden kunstners værk.
Foredrag med PowerPoint-præsentation
3) Kunsten at se på kunst 3 - Symboler i kunst
I dette foredrag koncentrerer vi os om indholdet i billederne. Vi undersøger symboler, noget vi ofte ikke ser eller forstår, i mange tilfælde formentlig fordi vi ikke kender historien bag.
Frugter og kristne dogmer
En frugtkurv malet af Caravaggio rummer næsten alle de kristne dogmer: syndefaldet, treenigheden, bebudelsen, Jesu fødsel, nadveren og Jesu lidelseshistorie – og samtidig menneskelivets forgængelighed. Og når Josef byder Jesusbarnet jordbær, forudsiger hans lidelseshistorie og opstandelse.
Dyr og fugle
Korset, lammet, æslet og ørnen er eksempler på kristne symboler, en hertug til hest og heste i det hele taget symboliserer magt og kraft. En kat symboliserer liderlighed og en due – som vel bekendt – fred.
Mytologi
At Amor betyder forelskelse og Venus kærlighed, ved vel de fleste. Men at en nøgen kvinde med himmelvendte øjne er Lucretia og derfor betyder troskab og dyd, ved nok færre. Vi skal både se på klassiske symboler og på symboler i den nordiske mytologi.
Botticellis Foråret og Venus fødsel
Vi skal gennemanalysere Botticellis Foråret og Venus fødsel. Hvilke personer er der tale om, og hvad betyder de. Der er flere muligheder, som vi skal se.
Farvers betydning
Vi gennemgår farvernes betydning - at gul betyder falskhed, ved formentlig mange. Men at den gule farve i citroner ikke betyder falskhed, men at frugten symboliserer troskab og evigt liv, er nok helt ukendt.
På vor rejse gennem kunstens verden, skal vi i det hele taget aflæse kunstnernes mere eller mindre skjulte meddelelser til beskueren gennem symboler. Rejsen strækker sig fra Genesareth Sø til Skagen. Og vi kommer forbi og ind i mange museer på vejen.
Foredrag med PowerPoint-præsentation
4) Kunsten at se på kunst 4 - Skønhed i kunst
Det er i det væsentligste skønheden, som den har givet sig udtryk i billeder og skulpturer, vi skal beskæftige os med. Men der bliver afstikkere til andre kunstarter herunder film, arkitektur og havekunst. Det velordnede og det vildt romantiske er yderpunkter, som skønheden bevæger sig mellem, i den græske kultur udtrykt ved Apollon og Dionysos.
Vi kan ikke forvente, at alle skal være enige om, hvad der er smukt, men vi kan se på forskellige tiders skønhedsopfattelse og udfordre vores egen.
Foredrag med PowerPoint-præsentation
5) Danske kunstnere i Italien
I første halvdel af 1800tallet var det guldaldermalerne, der var samlet omkring Thorvaldsen i Rom. De kendteste er Eckersberg, Constantin Hansen, Martinus Rørbye, Wilhelm Marstrand, Chresten Købke og J. Th.Lundbye.
Op gennem århundredet og ind i 1900tallet drog flere kunstnere til Italien. I Civita d’Antino samlede Kristian Zahrtmann en gruppe om sig, heriblandt P.S. Krøyer, Weie og Karl Isakson. I Sora mødtes Joakim Skovgaard, Th, Phillipsen og Viggo Petersen med flere. I Firenze og Pisa var det Syberg og Niels Larsen Stevns – i Venedig J.F. Willumsen.
Mange flere kan nævnes f.eks. Tornøe, Johan Rohde, Mønsted, Carl Budtz Møller og Peter Hansen.
Foredrag ledsaget af et rigt udvalg af billeder i PowerPoint-præsentation
6) De klassiske modernister- hvem var de og hvad blev der af dem
- Isakson, Giersing, Weie og deres samtidige
Perioden mellem skagensmalerne og fynboerne på den ene side og Cobra med Jorn m. fl. på den anden side kaldes Klassisk Modernisme – en tid hvor malerne løsrev sig fra fiksering på motivet og koncentrerede sig om selve de maleriske kvaliteter: form, farve, linje og rum. Man kan stadig se, hvad det forestiller, men det vigtige er måden, det fremstilles på. ”Naturen er ingenting, kunsten er alt,” sagde Giersing, og mente dermed naturligvis: i billedgengivelsen.
Isakson, Giersing og Weie står som hovedrepræsentanter, men der er flere markante navne: Jais Nielsen, William Scharff, Olaf Rude, Axel Salto, Vilhelm Lundstrøm og Karl Larsen er vigtige repræsentamter.
Vi skal se på hovedværker fra brydningstiden ca. 1910-20 tiden og følge kunstnernes bane efterfølgende.
Foredrag med PowerPoint-præsentation
7) Skagensmalerne
Omkring 1880 opstod med P.S. Krøyer og Anna og Michael Ancher i Skagen et fællesskab med tilknytning til Brøndums Hotel. Det var først og fremmest det særlige lys, de fandt på Skagen, der tiltrak dem, men befolkningen, især fiskerne, tiltrak sig også deres opmærksomhed. Andre vigtige deltagere i dette fællesskab var Laurits Tuxen, Carl Locher og Viggo Johansen.
Totimers foredrag med PowerPoint præsentation
8) Fynboerne
Det er først og fremmest Fritz Syberg, Peter Hansen og Johannes Larsen, der med udgangspunkt i henholdsvis Fåborg og Kerteminde omkring århundredeskiftet, danner grundstammen i De fynske Malere. Men deres kreds trækker spor langt ind i det nye århundrede og langt ind i andre malerkredse. Harald Giersing og Sigurd Swane var påvirket af dem – Sigurd Swane ikke mindst gennem sit første ægteskab, idet han var gift med Johannes Larsens søster, Christine.
Totimers foredrag med PowerPoint præsentation
9) Bornholmermalerne
Omkring 1910 opstår den retning i kunsten, der går under betegnelsen klassisk modernisme. Det var på Bornholm, det hele startede med deltagere som Karl Isakson, Edvard Weie, Olaf Rude, Niels Lergard og ikke mindst Axel Salto. Og Oluf Høst som helt sin egen.
Bornholmermalerne blev næsten alle sat i gang af bornholmeren Kristian Zahrtmann, der også talte Harald Giersing og Sigurd Swane blandt sine elever.
Totimers foredrag med PowerPoint præsentation
10) Odsherredsmalerne
Med udgangspunkt i et fællesskab fra deltagelse i undervisningen på Aksel Jørgensens grafiske skole på akademiet og stiftelsen af Corner i 1932, bosatte en række malere sig i kortere eller længere tid i Odsherred og dannede der en kunstnerkoloni. Det var det storslåede landskab, der tiltrak dem; nogen slog sig fast ned, andre kom der om sommeren. Centrale skikkelser er Karl Bovin, Kaj Ejstrup, Viggo Rørup og Victor Brockdorff; andre vigtige deltagere var Povl Christensen, Lauritz Hartz, Alfred Simonsen og Erik Raadal.
Uden for gruppen, men en vigtig del af kunstnerlivet i Odsherred, er Sigurd Swane og hans familie på malergaarden i Plejerup. Sigurd Swane kom til at stå som en fornyer af kunsten i Danmark sammen med vennen Harald Giersing.
Totimers foredrag med PowerPoint præsentation
11) Rudolph Tegner
En af de dygtigste og mest alsidige billedhuggere i den danske kunstverden var – og det er ret ubestridt – Rudolph Tegner.
Men selvom han var et barn af sin tid og afspejlede tidens tendenser, var tiden tilsyneladende ikke moden til ham. Han fik en svær gang i sin samtid i Danmark, skønt han flere gange markerede sig med roste og præmierede kunstværker i Paris. Og skønt mange af hans ting besidder en klassisk skønhed.
Han var ven med og åndsbeslægtet med Willumsen og færdedes I Rodins salon i Paris. Vi befinder os i første halvdel af 1900-taller, hvor kunstretninger som futurisme og vitalisme gik over Europa - Rudolph Tegner var en del af det.
Stort set hele hans produktion er samlet i hans museum med omliggende skulpturpark ved Dronningmølle enten i udkast eller i den endelige udgave. Museet er meget besøgt og internationalt anerkendt, og Tegner har således fået en oprejsning og en renæssance.
I et foredrag med billeder sættes Tegner ind i en sammenhæng dels historisk fra Thorvaldsen over H.W. Bissen og Tegners lærer på akademiet Vilhelm Bissen og dels i samtiden med Jean René Gauguin, Kai Nielsen, Gustav Vigeland, Anne Marie Carl Nielsen og Rodin m. fl.
Også samtidens malerkunst vil blive berørt med eksempler fra Giersings og J.A. Jerichaus hånd.
Men først og fremmest gælder det Tegner selv og hans værker, som blandt de kendteste tæller ”Danserindebrønden” i Helsingør, og Finsenmonumentet ”Mod lyset” på hjørnet af Blegdamsvej og Tagensvej og ikke mindst hans portrætter af hustruen Elna, hans faste støtte gennem hele livet.
Totimers foredrag med PowerPoint præsentation
12) Barokkens Rom
Barokkens udgangspunkt var pavestatens reaktion på den protestantiske reformation. Den katolske kirke skulle manifestere sig, og det blev i form af et storslået og storladent projekt i arkitektur og kunst, der satte Rom i centrum og blev begyndelsen på en udvikling, der bredte sig i hele Europa. Renæssancens stramme formsprog blev afløst af en friere, vildere og også af en psykologisk mere dybdeborende kunst. I bygninger ser vi elementer som i renæssancens og antikkens bygninger, men også nye elementer og i et friere og mere levende samspil. Og i billedkunsten ser vi en nærgående realisme og en voldsomhed, som ikke var kendt tidligere. Ikke mindst i ”illusionslofter”, der gav indtryk af en dybde, der i virkeligheden ikke eksisterede.
Bernini kom til at stå som eksponent for den nye tid i arkitektur og skulptur, men der var mange, der understøttede pavedømmets og de rige familiers ønske om magtdemonstration gennem kunst og arkitektur. Arkitekter som Maderno og Borromini satte præg på byen, og malere som Caravaggio og Rubens tegnede den nye tid – med udgangspunkt i Rom.
Totimers foredrag med PowerPoint præsentation
13) Tove Ditlevsen og kredsen omkring hende
Tove Ditlevsen kom til at stå centralt i kredsen af kvindelige digtere fra mellemkrigsårene og de første årtier efter anden verdenskrig. Blandt andre er Hulda Lütken, Bodil Bech, Lise Sørensen og Grethe Risbjerg Thomsen de mest iøjnefaldende, og den noget ældre Edith Rode sætter stadig sine spor. Men også mandlige forfattere som Otto Gelsted, Halfdan Rasmussen og denmeget unge Benny Andersen var en del af det miljø, Tove Ditlevsen og de andre kvinder bevægede sig i. Det er især kvinderne, det skal handle om. Og det var en periode med kvindefrigørelse og en periode, hvor kvindesind for alvor fremstod på kvindernes betingelser og set med deres øjne. Ved oplæsning og gennemgang af noget af det fineste, de skrev, får vi ud over en umiddelbar smuk og stærk oplevelse et billede af tiden, en introduktion til forfatterne og en forklaring til teksterne.
14) Legender - Selma Lagerlöf og Leo Tolstoj
Legende betyder, ”det der bør læses”. Det knyttes til fantastiske historier og fortællinger bygget over kristne emner. Vi skal stifte bekendtskab med – eller opfriske vort bekendtskab med – noget af det måske bedste to af verdenslitteraturens største fortællere har skrevet.
Nogle mener formentlig, at der ligger en begrænsning eller ensretning i at lægge kristne spørgsmål til grund for en fortælling. De vil overraskes over de generelle sandheder, de møder her; det er livets kerne vi er inde ved. Hvad enten man tror på det eller ej, er det mesterstykker om livsvigtige spørgsmål, vi skal høre og høre om.
Den ene fik nobelprisen i litteratur, den anden ville ikke have den.
15) Dostojevskijs ”Forbrydelse og straf” (”Raskolnikov”)
Bogen regnes af mange for en af verdens bedste kriminalromaner. Beskrivelsen af morderen Raskolnikovs overvejelser og samvittighed og den måde, forhørsdommeren med psykologisk djævelskab indkredser ham, er medrivende og vanvittig spændende. Men bogen er meget mere. Meningsløsheden i forbrydelsen, holdningen til tilværelsen, kærligheden og gudsfrygt – og beskrivelsen af en storby, der næsten ligefrem lugter af fattigdom - er blandt meget andet det, vi får i denne roman.
Det var med denne bog Dostojevskij for alvor blev internationalt kendt - og anerkendt som en af verdenslitteraturens store.
Dostojevskij beundres for sin evne at beskrive psykopatiske, morbide personer, og han rammer os som læsere på punkter, vi måske ikke kendte i os selv og ikke troede mulige. For selvom Raskolnikov er et udskud, tvinger Dostojevskij os til at have en vis sympati med ham.
16) Evangeliet kort fortalt
– Tolstojs opgør med kristne dogmer og en bekendelse til det kristne kærlighedsbudskab
Grundlaget for foredrag og diskussion er Tolstojs sammenskrivning af de 4 evangelier i ”Evangeliet kort fortalt”. Bogen kom i 2016 på dansk, og den er et opgør med de kristne dogmer.
Hvad angår Jesu undfangelse, kan vi ifølge Tolstoj se bort fra Helligånden. Dogmet om Jesus som Guds søn og hans himmelfart er ikke en nødvendig del af Kristendommen. Det er det indlysende rigtige i Jesu lære, det drejer sig om; hvis det hjælper til at nå frem til denne indsigt, må man for Tolstojs skyld gerne kalde Jesus Guds søn, det bliver det hverken mere eller mindre rigtigt af.
Guds rige er inde i os selv, enhver har en viden om, hvad der er rigtigt og forkert – og man kan blive understøttet i det, ved at læse og følge Jesu bud om næstekærlighed, således som det er beskrevet i Bjergprædiken i Matthæusevangeliet.
”Hvis paradis ikke er inde i dig, kan du ikke komme i paradis” siger Tolstoj og fastslår samtidig at ”liv” og ”død” udgør to grænser – hvad der ligger udenfor er ubekendt.
Der vil blive peget på steder i Anna Karenina, hvor Tolstoj er inde på samme tankegang. Tolstojs sidste storværk hedder ”Opstandelse” og må nærmest siges at være udtryk for en tankegang, der er udtrykt af K.E. Løgstrup med ordene: vi bærer alle hinandens skæbne i vore hænder.
Romanen Opstandelse kan i hvert fald læses som et udtryk for, at ”opstandelse” betyder erkendelse af vort ansvar for andre mennesker.
Tolstojs tankeverden er ikke dyb og vanskelig, den er enkelt og logisk, så han er nem at følge, men måske ikke helt nem at være enig med. Foredrag og diskussion forudsætter ikke, at man har læst nogen af de omtalte bøger.
Send e-mail til jesper@jmajma.dk for nærmere oplysning og bestilling.
Navn: Jesper Møller-Andersen f. 14. april 1941 Ægtestand: enkemand og fraskilt Børn: Anne Sofie, 45 år, Nanna Louise 42 år
Uddannelse
2005, juli: BA i litteraturvidenskab, Københavns Universitet 2005, 9.-13. maj: Legal English, Cambridge Law Studio, afholdt på Girton College, Cambridge University, England 1999, 4.-10. juli: “Modern Art”, University of Oxford, Department for Continuing
Education, England 1998, 5.-11. Juli: “Looking at Pictures”, University of Oxford, Department for Continuing Education, England
1994-95, okt.-maj: Studieophold i Firenze, Italien. Dels studier i konkurrenceret på Det Europæiske Universitetsinstitut i Badia Fiesolana, dels italienskstudier på Eurocentres, Fondazione per Centri Europei di Lingua e Cultura 1982: Kompetencegivende kursus i Samfundslære, Statens Erhvervspædagogiske Læreruddannelse 1980: Tysk Tekstlæsning, Statens Erhvervspædagogiske Læreruddannelse1979: Eksamen i undervisningslære, psykologi og pædagogik ved Statens Erhvervspædagogiske Læreruddannelse (Handelsfaglærereksamen) 1977: Møderet ved Landsret 1974: Advokat 1970: Cand. jur., Københavns Universitet 1962: Den almindelige Filosofiske prøve (”Filosofikum”) ved Københavns Universitet 1959: Nysproglig Studentereksamen, Østersøgades Gymnasium
Mine hovedemner er
1) Leo Tolstojs forfatterskab, som jeg har beskæftiget mig med siden jeg var helt ung, som jeg har skrevet bachelorprojekt om, og om hvilket jeg har deltaget i konference på hans gods Jasnaja Poljana ved Tula syd for Moskva. Foredrag tilbydes om Tolstoj og hans bøger generelt, eller særligt udvalgte som Krig og Fred, Anna Karenina, Barndom, Opvækst og Ungdom, Kreutzersonaten og Opstandelse. Jeg har sidefagseksamen i Russisk litteratur og kultur fra Københavns Universitet
2) Renæssancekunst, barokkens kunst, klassisk modernisme.
Jeg har sidefagseksamen fra Københavns Univeritet i Renæssancekundskab - med focus på renæssancekunst. Ud over sidefagseksamen ved Københavns Universitet er mit erfaringsgrundlag et halvt års studieophold i Firenze og kurser i kunstforståelse ved Univerity of Oxford, Continuing Education, Mit eksamenporojekt i Renæssancekundskab var bebudelsesbillede fra sengotik (Giotto) til Barok..
Ansættelser og anden erfaring
2007- 2010: Advokat, ansat hos ProErhvervsadvokater på honorarbasis 1998 – 1999: Ekstern Lektor på Købehavns Universitet, undervisning i Forbrugerret og vejleder på specialeafhandlinger 1998 – 2003: Formand for Kunstforeningen ved Roskilde Handelsskole. Arrangør af udstillinger, forhandling med kunstnere, indkøb af kunst fra udstillingerne og på auktioner 1998 – 2000: Tillidsrepræsentant for DJØF-medlemmerne på Roskilde Handelsskole 1985 – 2006: Knyttet til ErhvervsBladet og DetailBladet som leder af deres kursusvirksomhed, redaktør af deres juridiske bogudgivelser og freelanceskribent 1985 - 2010: Leder af Forlaget Brøns ApS 1977 - 2007: Adjunkt, senere lektor ved Roskilde Handelsskole, handelsgymnasiet og nogle år på merkonomstudiet. Undervisning på dansk og engelsk i erhvervsret og kulturforståelse.1974 – 1992: Undervisningsassistent og ekstern lektor ved Handelshøjskolen i København. Undervisning på HD-studiet, fagansvarlig for erhvervsret på Korrespondentstudiet
1970 – 1977: Advokatfuldmægtig og advokat 1970 – 1972: Halvdagssekretær i Finansministeriet, Skattedepartementet
1960 – 1970: Bangs Rejser, salgsmedarbejder og chefrejseleder 1960 – 62: Soldat og sergent ved Kronens Artilleriregiment
Bøger (bl.a.):1984 Politikens Hvad siger loven (senere udgave 1988) 1984 Kreditkøb 1986 Lillebror ser dig 1987 Hvordan hænger det sammen – økonomisk 1987 Edb-kontraktformularer 1988, 1992, 1995, 1997, 2002 og 2007 Lærebøger i Erhvervsret 1988 Inkasso (senere udgaver 1993 og 2004) 1990 33 checkspørgsmål til EDB-kontrakter 1992 Markedsføringsloven - Hvor går grænsen 1994 Markedsføringsloven - Hvor går grænsen nu 2001 Forbrug 2002 Køb 2006 Medforfatter på Nethandel B2B/B2C 2008 Generationsskifte sammen med advokat Jesper Rasmussen
Anden skribentvirksomhed: 1969 -1971 Studenterrevyer 1975 Kabaret, Boldhusteatret 1978 Kabaret, Kildeøen
Desuden kronikker, digte, sange, fabler og noveller gennem alle årene
