Hjem

 

Jesper Møller-Andersen

lektor, cand.jur., bachelor i litteraturvidenskab,

foredragsholder (om billedkunst og litteratur)

jesper@jmajma.dk

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Planlagte foredrag

 

I - Et kalaidoskopisk causeri om Tove Ditlevsen og hendes samtid

"Som et tællelys i træk..."

Steder:

1) AOF i Rødovre den 13/3, den 14/3 og den 5/4 2017

2) Hans Egedes Kirke, København, dato ikke fastsat

 

II - Kunsten at se på kunst

Steder:

1) Hørsholm Kirke den 4/5 2017

2) Hans Egedes Kirke i København november 2017 og januar 2018

 

III - Odsherredsmalerne

Steder:

1) AOF i Rødovre den 27/3, den 28/3 og den 29/3 2017

2) LOF i Holbæk, dato ikke fastsat

3) Lundehuskirken i København, dato ikke fastsat

 

IV - Barokken i Rom

Dante Aleghieri-foreningen i Odense den 8/5 2017

 

 

Aktuelle Foredrag

 

1) Skagensmalerne

Omkring 1880 opstod med P.S. Krøyer og Anna og Michael Ancher i Skagen et fællesskab med tilknytning til Brøndums Hotel. Det var først og fremmest det særlige lys, de fandt på Skagen, der tiltrak dem, men befolkningen, især fiskerne, tiltrak sig også deres opmærksomhed. Andre vigtige deltagere i dette fællesskab var Laurits Tuxen, Carl Locher og Viggo Johansen.

 

Totimers foredrag med powerpoint præsentation

 

 

2) Fynboerne

Det er først og fremmest Fritz Syberg, Peter Hansen og Johannes Larsen, der med udgangspunkt i henholdsvis Fåborg og Kerteminde omkring århundredeskiftet, danner grundstammen i De fynske Malere. Men deres kreds trækker spor langt ind i det nye århundrede og langt ind i andre malerkredse. Harald Giersing og Sigurd Swane var påvirket af dem – Sigurd Swane ikke mindst gennem sit første ægteskab, idet han var gift med Johannes Larsens søster, Christine.

 

Totimers foredrag med powerpoint præsentation

 

 

3) Bornholmermalerne

Omkring 1910 opstår den retning i kunsten, der går under betegnelsen klassisk modernisme. Det var på Bornholm, det hele startede med deltagere som Karl Isakson, Edvard Weie, Olaf Rude, Niels Lergard og ikke mindst Axel Salto. Og Oluf Høst som helt sin egen.

Bornholmermalerne blev næsten alle sat i gang af bornholmeren Kristian Zahrtmann, der også talte Harald Giersing og Sigurd Swane blandt sine elever.

 

Totimers foredrag med powerpoint præsentation

 

 

4) Odsherredsmalerne

Med udgangspunkt i et fællesskab fra deltagelse i undervisningen på Aksel Jørgensens grafiske skole på akademiet og stiftelsen af Corner i 1932, bosatte en række malere sig i kortere eller længere tid i Odsherred og dannede der en kunstnerkoloni. Det var det storslåede landskab, der tiltrak dem; nogen slog sig fast ned, andre kom der om sommeren. Centrale skikkelser er Karl Bovin, Kaj Ejstrup, Viggo Rørup og Victor Brockdorff; andre vigtige deltagere var Povl Christensen, Lauritz Hartz, Alfred Simonsen og Erik Raadal.

Uden for gruppen, men en vigtig del af kunstnerlivet i Odsherred, er Sigurd Swane og hans familie på malergaarden i Plejerup. Sigurd Swane kom til at stå som en fornyer af kunsten i Danmark sammen med vennen Harald Giersing.

 

Totimers foredrag med powerpoint præsentation

 

 

 

5) Kunsten at se på kunst

 

Man kan vælge at se på kunst fuldstændig på ens egne præmisser og lade det virke på en – og prøve at mærke efter, hvordan det virker på en – uden tanke for malerens virkemidler og malerens budskab. Og det gør vi – Gud ske lov – ofte. Og har vi evnen til at tænke i billeder, fæstner billedet sig i os, ofte med stor og uudslettelig klarhed.

Men billeder har også et sprog.

Billeder består grundlæggende af tre ting: motiv, emne og indhold. Hvad er det, der er malet, hvilken fortælling ligger der i det (hvis der er en fortælling), og hvilke tanker og følelser ønsker kunstneren at udtrykke og sætte i gang med sit maleri. Og det sidste – maleriets indhold – kan han kun kommunikere ud ved den måde, han har malet maleriet på, eller med andre ord, maleriets form. Maleriets formsprog er anvendelse af billedflade og billedrum, linjer, farver og penselstrøg. Det er de virkemidler, kunstneren har til sin rådighed, og dem, vi vil se nærmere på ved en gennemgang af en række udvalgte billeder fra kunsthistorien, for dermed at få en bedre forståelse og dybere oplevelse ved at se på kunst.

Bag ved billedet ligger en tilskyndelse for kunstneren til at male på den måde, han gør. Det kan være personlig inspiration, som vi ikke han så mange muligheder for at vide så meget om, og det kan være kræfter i tiden, hvad enten det er rent kommercielle krav, ideologiske krav eller helt enkelt udtryk for den stilperiode, kunstneren er en del af. Hvordan det kommer til udtryk i billederne vil være en del af foredragets indhold. Og så skal vi se på harmoni og balance. Vi kan ikke forvente, at alle er enige om, hvad der er smukt, men vi har en fælles referenceramme, der medfører, at mange alligevel er enige. I hvert fald er der regler om balance og harmoni, der fører til enighed om, hvad der er behageligt at se på.

 

Foredraget med powerpointpræsentation afholdes dels som et totimers foredrag og dels som et firetimers foredrag.+ tid til frokost, hvis det ligger på én dag.

Som firetimners foredrag deles det op på denne måde:

 

Kunsten at se på kunst I

 

Billedets komposition. Hvordan udfylder kunstneren lærredet

Det gyldne snit, linjer, perspektiv, geometriske figurer, placering i flade og dybde, balance, det åbne rum og det udfyldte rum.

At invitere omverdenen ind i billedet Hvordan sprænger kunstneren rammen

Afskæringer, antydninger, der skal gøres færdige i beskuerens hoved, blik der rækker ud over rammen, forkortninger, der når ud over rammen, indhold der inddrager beskueren, lys og andet, der kommer udefra.

Farver og lys og penselstrøg Komplementærfarver, ro og uro i billedet, varme og kolde farver, farver der trækker frem og farver der trækker tilbage, dækkende farver og gennemsigtige farver, farvers symbolværdi, lys, lyskilder og afspejling

Fortolkning

Hvad er det for en fortælling vi oplever

 

Kunsten at se på kunst II

 

Bevægelse Dansende, personer i balance og uden for balance, dobbelttegninger og opløsning af figurer. Aftegning af bevægelse i klæder, aftegning af blæst, forvirring som bevægelsesmoment.

Provokationer Kunstneren i sin tid. Oprør mod kirke og samfund, det nøgne og det påklædte look, afsløringer og illusioner

Kunstnerens budskab Krig og fred, fart, Gud konge og fædreland og det budskabsløse maleri, kunsten for kunstens skyld.

Parafraser Andre kunstneres gengivelse af tidligere kunstneres værker

Et blik på de nye Nogle af de abstrakte og nogle af vore samtidige, nyrealisme, farver og perspektiv, den tøjlede og den frie fantasi.

 

 

 

6) Rudolph Tegner

 

En af de dygtigste og mest alsidige billedhuggere i den danske kunstverden var – og det er ret ubestridt – Rudolph Tegner.

Men selvom han var et barn af sin tid og afspejlede tidens tendenser, var tiden tilsyneladende ikke moden til ham. Han fik en svær gang i sin samtid i Danmark, skønt han flere gange markerede sig med roste og præmierede kunstværker i Paris. Og skønt mange af hans ting besidder en klassisk skønhed.

Han var ven med og åndsbeslægtet med Willumsen og færdedes I Rodins salon i Paris. Vi befinder os i første halvdel af 1900-taller, hvor kunstretninger som futurisme og vitalisme gik over Europa - Rudolph Tegner var en del af det.

Stort set hele hans produktion er samlet i hans museum med omliggende skulpturpark ved Dronningmølle enten i udkast eller i den endelige udgave. Museet er meget besøgt og internationalt anerkendt, og Tegner har således fået en oprejsning og en renæssance.

I et foredrag med billeder sættes Tegner ind i en sammenhæng dels historisk fra Thorvaldsen over H.W. Bissen og Tegners lærer på akademiet Vilhelm Bissen og dels i samtiden med Jean René Gauguin, Kai Nielsen, Gustav Vigeland, Anne Marie Carl Nielsen og Rodin m. fl.

Også samtidens malerkunst vil blive berørt med eksempler fra Giersings og J.A. Jerichaus hånd.

Men først og fremmest gælder det Tegner selv og hans værker, som blandt de kendteste tæller ”Danserindebrønden” i Helsingør, og Finsenmonumentet ”Mod lyset” på hjørnet af Blegdamsvej og Tagensvej og ikke mindst hans portrætter af hustruen Elna, hans faste støtte gennem hele livet.

 

Totimers foredrag med powerpointpræsentation

 

 

 

7) Barokkens Rom

Barokkens udgangspunkt var pavestatens reaktion på den protestantiske reformation. Den katolske kirke skulle manifestere sig, og det blev i form af et storslået og storladent projekt i arkitektur og kunst, der satte Rom i centrum og blev begyndelsen på en udvikling, der bredte sig i hele Europa. Renæssancens stramme formsprog blev afløst af en friere, vildere og også af en psykologisk mere dybdeborende kunst. I bygninger ser vi elementer som i renæssancens og antikkens bygninger, men også nye elementer og i et friere og mere levende samspil. Og i billedkunsten ser vi en nærgående realisme og en voldsomhed, som ikke var kendt tidligere. Ikke mindst i ”illusionslofter”, der gav indtryk af en dybde, der i virkeligheden ikke eksisterede.

Bernini kom til at stå som eksponent for den nye tid i arkitektur og skulptur, men der var mange, der understøttede pavedømmets og de rige familiers ønske om magtdemonstration gennem kunst og arkitektur. Arkitekter som Maderno og Borromini satte præg på byen, og malere som Caravaggio og Rubens tegnede den nye tid – med udgangspunkt i Rom.

 

Totimers foredrag med powerpointpræsentation

 

 

 

8) Som et tællelys i træk…

Et kalaidoskopisk causeri om Tove Ditlevsen og hendes samtid

 

Tove Ditlevsen og kredsen omkring hende

- i anledning af 100-året for hendes fødsel

 

Tove Ditlevsen kom til at stå centralt i kredsen af kvindelige digtere fra

mellemkrigsårene og de første årtier efter anden verdenskrig. Blandt andre

er Hulda Lütken, Bodil Bech, Lise Sørensen og Grethe Risbjerg Thomsen de

mest iøjnefaldende, og den noget ældre Edith Rode sætter stadig sine spor.

Men også mandlige forfattere som Otto Gelsted, Halfdan Rasmussen og den

meget unge Benny Andersen var en del af det miljø, Tove Ditlevsen og de

andre kvinder bevægede sig i.

Det er især kvinderne, det skal handle om. Og det var en periode med

kvindefrigørelse og en periode, hvor kvindesind for alvor fremstod på

kvindernes betingelser og set med deres øjne.

Ved oplæsning og gennemgang af noget af det fineste, de skrev, får vi ud

over en umiddelbar smuk og stærk oplevelse et billede af tiden, en

introduktion til forfatterne og en forklaring til teksterne.

 

 

 

 

Afholdte foredrag

 

 

Senest

 

Barokkens Rom

 

Tirsdag 15. november 2016 på Folkeuniversitetet i Odense

Mandag den 28. november 2016 på Elvermose ved Nakskov

 

Barokkens udgangspunkt var pavestatens reaktion på den protestantiske reformation. Den katolske kirke skulle manifestere sig, og det blev i form af et storslået og storladent projekt i arkitektur og kunst, der satte Rom i centrum og blev begyndelsen på en udvikling, der bredte sig i hele Europa. Renæssancens stramme formsprog blev afløst af en friere, vildere og også af en psykologisk mere dybdeborende kunst. I bygninger ser vi elementer som i renæssancens og antikkens bygninger, men også nye elementer og i et friere og mere levende samspil. Og i billedkunsten ser vi en nærgående realisme og en voldsomhed, som ikke var kendt tidligere. Ikke mindst i ”illusionslofter”, der gav indtryk af en dybde, der i virkeligheden ikke eksisterede.

Bernini kom til at stå som eksponent for den nye tid i arkitektur og skulptur, men der var mange, der understøttede pavedømmets og de rige familiers ønske om magtdemonstration gennem kunst og arkitektur. Arkitekter som Maderno og Borromini satte præg på byen, og malere som Caravaggio og Rubens tegnede den nye tid – med udgangspunkt i Rom.

 

 

Kunsten at se på Kunst

 

Fredag den 18. november 2016 på Elvermose ved Nakskov

Man kan vælge at se på kunst fuldstændig på ens egne præmisser og lade det virke på en – og prøve at mærke efter, hvordan det virker på en – uden tanke for malerens virkemidler og malerens budskab. Og det gør vi – Gud ske lov – ofte. Og har vi evnen til at tænke i billeder, fæstner billedet sig i os, ofte med stor og uudslettelig klarhed.

Men billeder har også et sprog.

Billeder består grundlæggende af tre ting: motiv, emne og indhold. Hvad er det, der er malet, hvilken fortælling ligger der i det (hvis der er en fortælling), og hvilke tanker og følelser ønsker kunstneren at udtrykke og sætte i gang med sit maleri. Og det sidste – maleriets indhold – kan han kun kommunikere ud ved den måde, han har malet maleriet på, eller med andre ord, maleriets form. Maleriets formsprog er anvendelse af billedflade og billedrum, linjer, farver og penselstrøg. Det er de virkemidler, kunstneren har til sin rådighed, og dem, vi vil se nærmere på ved en gennemgang af en række udvalgte billeder fra kunsthistorien, for dermed at få en bedre forståelse og dybere oplevelse ved at se på kunst.

Bag ved billedet ligger en tilskyndelse for kunstneren til at male på den måde, han gør. Det kan være personlig inspiration, som vi ikke han så mange muligheder for at vide så meget om, og det kan være kræfter i tiden, hvad enten det er rent kommercielle krav, ideologiske krav eller helt enkelt udtryk for den stilperiode, kunstneren er en del af. Hvordan det kommer til udtryk i billederne vil være en del af foredragets indhold. Og så skal vi se på harmoni og balance. Vi kan ikke forvente, at alle er enige om, hvad der er smukt, men vi har en fælles referenceramme, der medfører, at mange alligevel er enige. I hvert fald er der regler om balance og harmoni, der fører til enighed om, hvad der er behageligt at se på.

 

 

Skagensmalerne

 

Torsdag den 8. december 2016 Rotary i Lyngby

Omkring 1880 opstod med malerne P.S. Krøyer og Anna og Michael Ancher i Skagen et fællesskab med tilknytning til Brøndums Hotel. Andre vigtige deltagere i dette fællesskab var Laurits Tuxen, Carl Locher og Viggo Johansen. Fra Sverige og Norge kom malere som Oscar Björck, Christian Krohg og Eilif Pettersen og deltog i længere eller kortere tid en del af fællesskabet.

Og Marie Krøyers skæbnesvangre møde med Hugo Alfvén førte den svenske komponist til Skagen – og til opløsning af ægteskabet med Peter Severin.

 

For malerne var det først og fremmest det særlige lys, de fandt på Skagen, der tiltrak dem, men befolkningen, især fiskerne, tiltrak sig også deres opmærksomhed. Den interesse kan ses som en naturlig fordanskning af den realisme, der med Courbets billeder som begyndelse kom til præge en stor del af fransk malekunst fra 1850 og ind i det nye århundrede.

 

 

I øvrigt

 

Kunsten at se på kunst

(Folkeuniversitetet Odense - Foråret 2016)

 

Danske kunstnerkolonier (Flere Folkeuniversiteter, AOF og flere kirker)

1) Skagesmalerne

2) Fynboerne

3) Bornholmermalerne

4) Odsherredsmalerne

 

En dag i Firenze (Folkeuniversitetet i København - tre gange)

 

Barokkens Rom (Folkeuniversitetet - i Odense og i Kolding på Trapholtmuseet)

 

De klassiske modernister - hvordan malede de, og hvad blev der af dem (Kunstnerforeningen af 18. november)

 

Kunsten i Danmark 1850-1950 (AOF i Gentoftes sommerhøjskole)

 

Tolstojs forfatterskab (Tikøb kirke)

 

Leo Tolstojs Anna Karenina (AOF Gentofte-Gladsaxe - over tre aftener)

 

Leo Tolstojs Krig og fred (Hans Egedes Kirke i København)

 

Dostojevskijs Forbrydelse og straf (Taksigelseskirken i København)

 

 

 

Om mig

 

Mine hovedemner er

1) Leo Tolstojs forfatterskab, som jeg har beskæftiget mig med siden jeg var helt ung, som jeg har skrevet bachelorprojekt om, og om hvilket jeg har deltaget i konference på hans gods Jasnaja Poljana ved Tula syd for Moskva. Foredrag tilbydes om Tolstoj og hans bøger generelt, eller særligt udvalgte som Krig og Fred, Anna Karenina, Barndom, Opvækst og Ungdom, Kreutzersonaten og Opstandelse. Jeg har sidefagseksamen i Russisk litteratur og kultur fra Københavns Universitet

 

2) Renæssancekunst, barokkens kunst, klassisk modernisme.

Jeg har sidefagseksamen fra Københavns Univeritet i Renæssancekundskab - med focus på renæssancekunst. Ud over sidefagseksamen ved Københavns Universitet er mit erfaringsgrundlag et halvt års studieophold i Firenze og kurser i kunstforståelse ved Univerity of Oxford, Continuing Education, Mit eksamenporojekt i Renæssancekundskab var bebudelsesbillede fra sengotik (Giotto) til Barok..

 

Send e-mail til jesper@jmajma.dk for nærmere oplysning og bestilling.

 

 

CURRICULUM VITAE

 

Navn: Jesper Møller-Andersen

Fødselsdato: 14. april 1941

Ægtestand: enkemand og fraskilt

Børn: Anne Sofie, 41 år, Nanna Louise 38 år

 

Uddannelse

2005, juli: BA i litteraturvidenskab, Københavns Universitet

2005, 9.-13. maj: Legal English, Cambridge Law Studio, afholdt på Girton College, Cambridge University, England

1999, 4.-10. juli: “Modern Art”, University of Oxford, Department for Continuing

Education, England

1998, 5.-11. Juli: “Looking at Pictures”, University of Oxford, Department for Continuing Education, England

1994-95, okt.-maj: Studieophold i Firenze, Italien. Dels studier i konkurrenceret på Det Europæiske Universitetsinstitut i Badia Fiesolana, dels italienskstudier på Eurocentres, Fondazione per Centri Europei di Lingua e Cultura

1982: Kompetencegivende kursus i Samfundslære, Statens Erhvervspædagogiske Læreruddannelse

1980: Tysk Tekstlæsning, Statens Erhvervspædagogiske Læreruddannelse

1979: Eksamen i undervisningslære, psykologi og pædagogik ved Statens Erhvervspædagogiske Læreruddannelse (Handelsfaglærereksamen)

1977: Møderet ved Landsret

1974: Advokat

1970: Cand. jur., Københavns Universitet

1962: Den almindelige Filosofiske prøve (”Filosofikum”) ved Københavns Universitet

1959: Nysproglig Studentereksamen, Østersøgades Gymnasium

 

 

Ansættelser og anden erfaring

2007- 2010: Advokat, ansat hos ProErhvervsadvokater på honorarbasis

1998 – 1999: Ekstern Lektor på Købehavns Universitet, undervisning i Forbrugerret og vejleder på specialeafhandlinger

1998 – 2003: Formand for Kunstforeningen ved Roskilde Handelsskole. Arrangør af udstillinger, forhandling med kunstnere, indkøb af kunst fra udstillingerne og på auktioner

1998 – 2000: Tillidsrepræsentant for DJØF-medlemmerne på Roskilde Handelsskole

1985 – 2006: Knyttet til ErhvervsBladet og DetailBladet som leder af deres kursusvirksomhed, redaktør af deres juridiske bogudgivelser og freelanceskribent

1985 - 2010: Leder af Forlaget Brøns ApS

1977 - 2007: Adjunkt, senere lektor ved Roskilde Handelsskole, handelsgymnasiet og nogle år på merkonomstudiet. Undervisning på dansk og engelsk i erhvervsret og kulturforståelse.

1974 – 1992: Undervisningsassistent og ekstern lektor ved Handelshøjskolen i København. Undervisning på HD-studiet, fagansvarlig for erhvervsret på Korrespondentstudiet

1970 – 1977: Advokatfuldmægtig og advokat

1970 – 1972: Halvdagssekretær i Finansministeriet, Skattedepartementet

1960 – 1970: Bangs Rejser, salgsmedarbejder og chefrejseleder

1960 – 62: Soldat og sergent ved Kronens Artilleriregiment

 

 

Bøger (bl.a.):

1984 Politikens Hvad siger loven (senere udgave 1988)

1984 Kreditkøb

1986 Lillebror ser dig

1987 Hvordan hænger det sammen – økonomisk

1987 Edb-kontraktformularer

1988, 1992, 1995, 1997, 2002 og 2007 Lærebøger i Erhvervsret

1988 Inkasso (senere udgaver 1993 og 2004)

1990 33 checkspørgsmål til EDB-kontrakter

1992 Markedsføringsloven - Hvor går grænsen

1994 Markedsføringsloven - Hvor går grænsen nu

2001 Forbrug

2002 Køb

2006 Medforfatter på Nethandel B2B/B2C

2008 Generationsskifte sammen med advokat Jesper Rasmussen

 

Anden skribentvirksomhed:

1969 -1971 Studenterrevyer

1975 Kabaret, Boldhusteatret

1978 Kabaret, Kildeøen

Desuden kronikker, digte, sange, fabler og noveller gennem alle årene